Jeg fik på et tidspunkt at vide, at hvis man lægger et billede op på facebook, så må facebook gøre hvad de vil med det. Er der nogen der ved om det passer?
Metas Terms of Service indeholder følgende:
“Specifically, when you share, post or upload content that is covered by intellectual property rights on or in connection with our Products, you grant us a non-exclusive, transferable, sub-licensable, royalty-free and worldwide licence to host, use, distribute, modify, run, copy, publicly perform or display, translate and create derivative works of your content.”
Så ja, de må stort set gøre hvad som helst og give andre lov til at gøre hvad som helst.
Nu vil jeg ikke forsvare Meta på nogen som helst måde, og jeg er heller ikke advokat, men umiddelbart inden det afsnit @pmakholm@norrebro.space citerer, står der:
However, to provide our services we need you to give us some legal permissions (known as a “License”) to use this content. This is solely for the purposes of providing and improving our Products and services as described in Section 1 above.
Apple har enslydende linier i deres iCloud ToS.
Meta (og Apple) specificerer også, at man beholder det intellektuelle ejerskab af indholdet man deler (herunder copyright og trademark).
Den del af deres ToS som @pmakholm@norrebro.space citerer, er typisk den der bliver hevet frem for at vise hvor mange rettigheder man giver væk når man uploader indhold til Facebook/Meta, og ja, det er ikke så lidt man giver afkald på.
Men, jeg forestiller mig dog, at for at de rent teknisk kan få lov til at behandle indhold de får uploadet skal have ret til de fleste af de ting de beskriver.
host, use, distribute, modify, run, copy, publicly perform or display, translate and create derivative works of your content.
Det lyder som rettigheder de juridisk skal have for at kunne
- kopiere indhold/billeder mellem datacentre
- vise indholdet til andre brugere på den enhed de besøger Facebook på
- lave versioner af dine billeder (thumbnails/større/mindre/downsampling/komprimering/skalering), for at vise dem i forskellige sammenhænge (gallerioversigt af dine billeder, din profil, en søgning) da det teknisk set er afledte værker af originalen (nye filer, der kun viser en del af det originale billede/en ringere version af originalen)
- afspille lydfiler du ligger op på servicen, på din profil, eller andres profiler, hvis dit opslag deles
- oversætte det til andre sprog, hvilket man kan med tekstindhold i Facebook-opslag
- bruge det til at træne deres algoritmer til at optimere nyhedsfeeds osv.
At de så kan misbruge det, det er en helt anden sag. Men jeg mindes ikke at have hørt om nogen der har fået dem i retten for at misbruge det.