Sådan en overskrift er altså ladet. Taxakørslen er den mindste bekymring hos forældrene til børn i de nuværende tilbud. Her i Aalborg er udmeldingen, at der skal laves “lokalt forankrede tilbud i nærområdet” aka. skraldespandsklasser, hvor man samler alle, der stikker udenfor normen. Så elever med autisme og stort behov for ro/forudsigelighed sammen med ADHD-elever, der hænger i lamperne. Elever med en IQ under 70 sammen med dem over 130. Og så selvfølgelig personale, der ikke kan være specialuddannet indenfor alle slags udfordringer. Hvis de er bekymrede for trivsel og skolevægring, så er det virkelig ikke vejen at gå. Derudover klinger det hult, når man brokker sig over specialområdet er for dyrt, lover pengene “følger med” (aka. tildeles skolelederen på den enkelte skole uden krav om dokumentation for at de går til eleverne med særlige behov) og så siger “det er ikke en spareøvelse” 117 gange for et par uger efter udspillet at afsløre man forresten lige skal spare 100 millioner på børn og unge-området.

Alle ved tidlig, faglig kvalificeret indsats er den bedste løsning, både rent menneskeligt for børnene, men også på den lange bane økonomisk (der er mange med autisme på førtidspension, der kunne varetage jobs, hvis ikke de var blevet slidt så meget af deres skolegang).

“Inklusion 2.0”, aka dette års spareøvelse.

Jeg er far til en pige med ASD og det tog os to års tovtrækning at få hende anvist en plads i en specialklasse på en anden skole. Nu kan vi så se dem til daglige taxi-ture frem og tilbage (hvis vi da kan få hende gjort tryg ved den ide).

Og det er ikke en lille landsbyskole hun kommer fra. Over 1000 elever og ingen specialtilbud…