Interessant graf over prisudviklingen. I januar 2014 var det i gennemsnit 11284 kr per kvadratmeter for et hus. I januar 2024 hedder den 16760. En forskel på 5476 kroner eller næsten 50% stigning i forhold til 2014. Det svarer til en gennemsnitslig stigning på cirka 4% om året.
For ejerlejligheder ser det værre ud: I januar 2014 var det 20288 kr mens det i januar 2024 hedder 34278 kr. En forskel på 13990 kr eller en stigning på næsten 69% (nice). Det svarer til en gennemsnitslig årlig stigning på 5.38%
Man skal altså gerne have en lønforhøjelse på 5-6% hvert eneste år for at kunne følge med på boligmarkedet, eller i hvert fald 4% hvis det er huse. Og det er bare for at følge med, for slet ikke at tale om at komme tættere på.
Nice
…
Men tænker det meget er attraktive områder i de store byer der trækker gennemsnittet op. Tror stadig godt førstegangskøbere kan være med mange steder. Købte selv andelsbolig i Aalborg sidste år til 700 tkr., hvilket virker overkommeligt for mange, især hvis man er et par. Så det handler nok meget om at nye på boligmarkedet må finde sig i at gå på kompromis med beliggenheden.
Well, de uattraktive områder i byerne ser også prisstigninger. Vi købte hus i Tilst i december 2019, og vores friværdi er bare eksploderet siden. Og Tilst er nok det sidste sted de fleste indfødte Aarhusianere vil bo, bortset nok fra ghettoerne.
Men tyder det ikke på at måske Tilst er blevet mere attraktivt så efter i er flyttet ind? (måske trækker i op, høhø). Jeg ved intet om Tilst (er første gang jeg hører navnet), men jeg ser bare på de fleste ting igennem udbud og efterspørgsel brillen. Hvis jeres hus er steget i værdi (mere end inflation) så må området næsten per definition være mere attraktivt end før.
Men tænker det meget er attraktive områder i de store byer der trækker gennemsnittet op.
Ja, det er det sikkert. Men på den anden side betyder det at de områder bliver mere og mere eliten og alle andre skubbes ud af byen.
Jeg tænker det gør noget grimt ved uligheden. Hvis vi var mere spredt rundt og ikke kun samlet i de store byer ville det måske være mere ligeligt.
Det er helt sikkert et problem. Hvis det bliver alt for dyrt tænker (håber) jeg at folk med ikke så godt betalte erhverv siger skidt i det og ikke kan tage arbejde i området mere. Så betyder det ikke så meget hvor rige folk der bor der bliver. Du kan jo ikke bruge penge i det lokale supermarked hvis der ikke er nogen personer der vil arbejde i det supermarked. Men lønnen stiger formentlig indtil nogen vil tage jobbet.
Det må simpelthen også stoppe på et tidspunkt. Det er ikke fordi jeg ved så meget om det, men jeg tænker at et nyt hus koster ca. tilladelser+arbejdskraft+materialeomkostninger+belliggenhed. De første 3 komponenter er relativt konstante (som i stiger nok ca. med inflation.). Det er den sidste (beliggenhed), som stiger eksponentielt nærmest nogen steder. Men på et tidspunkt vil beliggenhed være det meste af prisen, og så vil mange nok tænke at vi kan få bygget det samme hus til 20% af prisen herovre, hvilket vil sætte en stopper for at beliggenhed stiger for evigt. Måske tager jeg fejl, min model af verden passer ikke nødvendigvis til boligmarkedet.
Et stort problem synes jeg også er at gevinsten på bolig er skattefrit, mens vores aktiebeskatning er den højeste i verden. Det gør at det er potentielt rigtig lukrativt at spekulere i bolig i Danmark, også på grund af den relativt billige gearing igennem realkreditlån.
Undskyld den usammenhængende tankestrøm.
Jeg har sagt det her en del gange før. Prisstigninger for huse og lejligheder der er højere end lønstigningerne kan ikke være stabilt. Det kan ikke lade sig gøre at det fortsætte sådan uendeligt.
Priserne kommer op langt sigt enten til at flade ud og maksimalt følge lønstigningerne, eller også kommer der flere store bump hvor de falder drastisk for så at stige unaturligt hurtigt igen.
Det bedste ville være reguleringer der holde dem under lønstigningerne, så vi kan undgå booms og crashes i boligmarkedet.
Lige som med inflationen burde det være en målsætning at det gennemsnitlige hus skal koste max 2x den gennemsnitlige lønindtægt. Eller noget i den stil. Og så er regeringen og/eller Nationalbanken forpligtet til at regulere så det forbliver sådan.