Husk at vi har !spoergsmaal_og_svar til denne slags opslag nu.

For et par år siden begyndte jeg at købe defekte båndoptagere og Walkmans. De er som regel meget nemme at reparere, da det som regel var en enkelt gummi-ring eller to der var mørnet og skulle skiftes. Fordelen er at de båndoptagere du kan købe i dag er skrald, så hvis det lykkedes så fik jeg sat et high-end system fra 90erne tilbage på markedet. Det stoppede dog da UPS kastede en 15kg båndoptager over et hegn og fuldstændig destruerede det. Det tog 5 måneder at få dækket mine udgifter til båndoptageren og yderligere et halvt år hvor jeg modtog rykkere fordi de insisterede på at jeg skulle betale returleveringen. I sidste ende lykkedes det dog, men jeg havde fuldstændig mistet lysten til at fortsætte med det.

For nogle år siden tabte jeg min telefon og smadrede skærmen. Da det var en telefon af ældre dato prøvede jeg selv at reparere det med reservedele fra Kina og det gik overraskende godt.

Jeg begyndte at købe defekte telefoner, bestille reservedele fra Kina og havde et lille hobby-mobil-vækrksted. Jeg elsker at reparere telefoner, jeg tænker det er for mig hvad en Sudoku er for andre mennesker.

Lysten forsvandt ikke ved de mange “low quality” reservedele jeg måtte kassere, eller de nye import regler for Kinavarer, nej alt det var en del af oplevelsen. Men at sælge telefonerne… Gud fri mig vel.

Nogle telefoner havde defekter jeg ikke var kyndig nok til at redde og det skrev jeg i salgs annoncen. Alligevel var der flere der efterfølgende klagede over lige præcis den defekt flere uger (en enkelt, et halvt år) efter.

Det, kombineret med at cirka 10% af køberne rent faktisk dukkede op og resten enten udeblev eller skrev flere timer senere om jeg kunne mødes på stationen… Det blev så trættende, så til sidst døde lysten for at reparere telefoner for jeg orkede ikke at sælge dem…

I dag forsøger jeg dog at reparere alt der går i stykker (medmindre det er under garanti/reklamation) og har både sat et par Xbox i stand og nogle bærbare der havde det lidt trist.

Mine trådløse in-ear hovedtelefoner (JBL Reflect Flow) som ellers er ca 5 år gamle. Gummi-dutten på den ene faldt af og forsvandt, og JBL sælger dem ikke (slapt, de har garanteret tusindvis af dem liggende på et lager et sted). De tilbød kun at jeg kunne købe et helt nyt sæt hovedtelefoner uden ladeboks til næsten fuld pris, hvilket jeg synes var latterligt. Jeg fandt nogle kopi-dutter på en kinesisk side og købte dem for en 20’er i stedet.

Derudover har jeg gemt et par jeans som revnede da de blev fanget af en spids genstand, men som ellers ikke fejler noget. Når mine andre jeans er ved at blive for gamle har jeg tænkt mig at sy revnen.

Med elektronik er det mere at jeg prøver at genbruge frem for at købe nyt. Forstærkeren til mit TV er en gammel en som jeg har overtaget fra min far, og jeg gemte min gamle Nintendo DS, som jeg ellers ikke brugte, i ca. 10 år fordi jeg tænkte at mine fremtidige børn kunne have glæde af den (det har de nu!). Når mine smartphones dør køber jeg via greenmind, men jeg har faktisk overvejet en Fairphone eller lignende som er bygget til at blive vedligeholdt. Det bliver dog først når min nuværende telefon dør om forhåbentligt mange år.

Vi havde en 2011 Macbook Air liggende som jeg skiftede batteri i (~2-300kr) og installerede Linux Mint på. Nu brugt min 7-årige datter den flittigt til streaming af film, musik og spiller småspil på den.