Prograsiv arveskat burde være en ting. Det vil hjælpe med at forhindre milliardærer i at forblive ultrarige for evigt udelukkende fordi de er rige. Man kunne også lave nogle ordninger hvor alt over lad os sige ~100 milioner bør gå til velgørenhed eller doneres til en font for børn og unge eller noget. Til gengæld så synes jeg at den afdødes hus bør gå mere eller mindre ubeskattet til arvingen. Et hus er i mine øjne ting lige som alt inventar og ejendele. Så kan evt. Børn eller familie nemt og uden stress overtage huset (eller sælge det under almindelige gældende regler for hussalg)

Samfundsmæssigt viser research (fra Irland mener jeg nok, jeg kan grave en kilde frem hvis nogen er interesseret), at de medlemmer af samfundet der har allermest til at starte med sjovt nok også er dem som arver allerflest penge. Hvis dine forældre var stinkende rige er du nok også stinkende rig, om du arver eller ej. Derfor synes jeg det ville være fint med en progressiv beskatning. Bundfradraget virker fornuftigt sat som det er i mine øjne.

Opdut for godt diskussionsoplæg!

Man betaler skat når man har en indtægt og det er også en indtægt at arve. På den måde er arveafgiften meget lav i forhold til anden indtægtsskat.

Det er meget rimeligt og er, som du også skriver, med til at sørge for at vi ikke ender i den situation vi har været i med adel og herremænd, dvs. rige dynastier, hvor man fødes ind i en umådelige rigdom og kan vælge at undlade at arbejde, hvis man ikke vil det.

Ud over det kunne afgiften godt være progressiv, så hvis du står til at arve en milliard skal du betale mere af de sidste penge.

I det hele taget synes jeg skat skal være meget mere progressiv. Hvorfor har nogen enkeltperson brug for 100 eller måske bare 20 millioner kroner? Det burde beskattes rigtig meget hvis du spørger mig.