Hvis ikke vi holder fast i vores stærke arbejdsmoral. Ja, så holder vores velfærdsmodel ikke, sagde hun
Hvordan man samtidig kan sige at arbejde ikke altid skal være lystbetonet, det forstår jeg ikke. Arbejdsmoral kommer da kun af lystbetonet arbejde.
Synes selv det er svært at holde fast i arbejdsmoralrn, når at der hele tiden sker innovationer, som skal lette arbejdsbyrden og give arbejdstageren mere tid på hænderne… og alle de innovationer blot bliver brugt som invitatipner til at lægge endnu flere byrder på skuldrene af den individuelle.
Flere og flere går ned med stress, fordi at hjulene skal køre hurtigere og hurtigere, uden at se sig tilbage og kigge hvordan man kører, så for mig er det ikke mærkeligt at vi ser klimaforandringer, stres, faldende fødselstal og så videre. Maskinen kører ufortrødent videre, og så må vi hjælpe løbende hvis nogle får fingrene klemt i tandhjulene
Det er jo desværre ikke engang kun sådan, at den enkelte skal være mere effektiv, profitten ved den øgede effektivitet havner i stort omfang ikke engang i deres egne hænder, den bliver næsten kun kanaliseret op, op, op.
Det her er efter min mening den centrale pointe.
Det har været tendensen siden den industrielle revolution - og vel også endnu længere tilbage.
Hvis man tror at den øgede produktivitet i visse brancher som følge af I-assistenter kommer andre end chefen til gode må man tro om igen.
Problemet med vores system lige nu er at hvis teknologi udskifter folks arbejde, så bliver folk værdiløse og dermed fattigere. Samtidig bliver arbejdsgiverne rigere fordi de ikke skal betale den løn de gjorde før. Så ny teknologi er ikke “fair”, den er egentlig kun god for arbejdsgivere men dårlig for arbejdstagere. Ideelt set burde ny teknologi hjælpe os alle ligeligt.
For mit vedkommende er det okay det kommer cheferne til gode… men samfundet skal bare struktureres, så der tages hånd om alle, både dem der vil arbejde til de segner, og til dem der kun vil arbejde så de har til dagen og vejen, så alle har en lige værdig tilværelse.
Nu har jeg været i håndværker branchen i 10 år, og skal forhåbentligt starte et nyt kapitel i mit liv til februar, men min erfaring siger mig, at der er 2 kategorier af mennesker: dem der lever for at arbejde, og dem som arbejder for at leve. Og den sidste kategori har mange den store drøm om at kunne gå ned i timer, og stadigvæk have nok til at kunne betale regningerne, og det skal der også være plads til at tage det valg, så længe at man følger de fælles spilleregler
